
FERMENTATIONEXPERTS' datterselskab European Protein A/S producerer fermenterede og derefter tørrede råvarer, som kan bruges som en bedre og billigere proteinkilde.
Sammen med svineproducent Henrik Mols og Århus Universitet har European Protein fået 11,2 mio kr. til et demonstrationsanlæg samt dokumentation af fordøjeligheder i tre forskellige proteinblandinger. Der fokuseres på raps, hestebønner og solsikke. Anlægget skal ligge i Jelling ved Vejle.
European Protein AS har som målsætning af producere 50.000 tons europæisk protein i år 2012. Der er i 2011 lavet prøveblandinger, som viser gode resultater ved smågriseproducenter. Det er lykkedes at erstatte alt fiskemel ved flere landmænd med tilsvarende og bedre resultater.