FERMENTATIONEXPERTS har udviklet en teknik til produktion af proteinfoder, dvs. protein i tør form, der kan erstatte forædlet soja, blodplastma og fiskemel til smågrise. Det er banebrydende nyt, at dette kan lade sig gøre, men vi har fundet løsningen på at få aktive mælkesyrebakterier over i tørproteinet, uden de bliver elimineret (der er op til 10 kg aktive mælkesyrebakterier pr. ton tør protein). FERMENTATIONEXPERTS leverer dermed protein til smågriseblandinger, der er både bedre, billigere og mere miljøvenligt end alt andet protein på markedet.
Læs mere om den nye form for proteinfoder, vores datterselskab European Protein samt kommende foderfabrik i Jelling.
Læs artikel i Landbrug Syd in Dennis Rosenberg, der har erstattet fiskemel i smågrisefoderet med raps


En teknik til at fermentere rapsprotein, så rapskager og rapsskrå kan indgå i en større dosering i foderet, blev tirsdag hædret med Agromekprisen for nyheder til svineproduktion på Agromek 2010 i MCH Messecenter Herning.
Det fermenterede rapsprotein udstilles af Vådfodereksperten AS.
Prisudvalget lægger vægt på, at nyheden har potentiale til at være banebrydende inden for svineproduktion. Tidligere har raps ikke været brugt til svinefoder blandt andet på grund af indholdet af bitterstoffer.
Med fermenteringen får svineproducenterne mulighed for at have et proteinfoder til rådighed, som ikke skal importeres. Prisudvalget peger desuden på, at det samtidig vil kunne reducere svineproducenternes foderomkostninger.
Desuden lægger prisudvalget vægt på, at det er en proteinkilde, som vil være tilgængelig for økologisk svineproduktion.